Vi måler og identificerer fugtproblemer
Har du behov for fugtmåling? Så lad os måle, om der er fugtproblemer i dit hjem. Hos Københavns Fugtteknik og Skadeservice ApS har vi stor ekspertise med vand- og fugtskader, herunder med affugtning og måling af fugt. Vi har mere end 10 års erfaring med alle former for skadeservice, og du kan tilkalde os døgnet rundt. Vi kører ud til kunder i København, Storkøbenhavn og på resten af Sjælland.
Vi udarbejder en rapport til forsikringsselskabet
Forhøjet fugtniveau i bygninger kan føre til skimmelsvamp, råd og andre skader. Derfor er det en god ide at få lavet en fugtmåling, hvis du har haft en vandskade. Den vil vise, om der er noget, som gemmer sig i bygningen. Det kan være i væg, gulv eller loft.
Herefter skriver vi en rapport, som fortæller om resultatet af fugtmålingen, og som kommer med forslag og løsninger til den videre proces. Denne undersøgelse og rapport kan naturligvis bruges til forsikringsselskabet, boligselskabet eller lignende.
Vi foretager fugtmåling med udstyr som er branchegodkendt:
- Lufft Termo-Hygrometer til måling af relativ luftfugtighed, temperatur samt g/m3 med 6 mm-føler. Den relative luftfugtighed er et udtryk for den ligevægtsfugt, der indstiller sig mellem fugt i materialet og den omgivende luft.
- Protimeter Timbermaster til måling af fugtindholdet i det omkringliggende træ med en elektrisk modstandsmåler. Træ-nedbrydende svampe kan spire, når træets fugtindhold overskrider cirka 20 procent, og der er risiko for vækst af skimmelsvampe ved en fugtighed på over 15-19 procent.
- Gann Hydromette UNI1 (B50-kugle), der er en elektronisk modstandsmåler, hvor målingen sker efter måleprincippet for kapacitive elektriske felter. Målefeltet opstår mellem den aktive kugle på instrumentets top og selve materialemassen. Målingerne kan understøttes af destruktive prøver.
- Tramex ME+, som er en elektrisk modstandsmåler med en måledybde på op til 2,5 cm
Få et tilbud på professionel fugtmåling
Kontakt os, hvis du vil høre mere om fugtmåling med en professionel fugtmåler, eller hvis du ønsker et uforpligtende tilbud. Vi giver gerne råd og vejledning, og vi tilbyder også akut affugtning og skimmelsanering, hvis der er behov for det.